Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Silkeborg Radikale Venstre

Tange Sø, igen, igen.

Af Johan Brødsgaard, spidskandidat for Radikale Venstre og Svend Erik Milsgaard form. for Radikale Venstre i Silkeborg.

 

Tak for reaktionen fra Steffen Lange og Orla Madsen på vores læserbrev den 14/8 om: ”Tange Sø bliver, hvor den er.” For det første er det rigtig godt, når der reageres på vore læserbreve. Dernæst er det ekstra interessant, når et par rutinerede meningsdannere reagerer på dem.

De to Madsen og Lange udfordrer os på konkrete løsninger vedr. Tange Sø, Tangeværket og omløbsstryg. Vi skriver netop i vores læserbrev af 14/8, at vi vil have undersøgt mulighederne, for vi tror på, at der kan findes løsninger. Den sagkundskab, vi har konsulteret, bekræfter os i den opfattelse. Vi tror, de herrer udmærket er klar over, at Radikale Venstre ikke kaster sig ud i en økonomi, som ikke hænger sammen med udbyttet. Så når vi peger på løsninger, så er det naturligvis økonomisk ansvarlige løsninger. Orla Madsen og Steffen Lange peger selv på mulige løsninger med et landskabeligt smukt serpentinerstryg med en opgradering og udbygning af lakseprojektet.

Lad os lige resumere vore synspunkter. Tange Sø bliver, hvor den er. Tangeværket skal bevares som en kulturhistorisk perle. Vi ønsker en funktionel faunapassage, sandsynligvis i form af et omløbsstryg, og grusbanker i åløbet, der er forudsætninger gydepladser. Der findes løsninger på omløbsstryg, også inden for en overskuelig økonomi. Om Steffen Langes og Orla Madsens forslag er den rigtige løsning, vil vi gerne have undersøgt seriøst. Vi ved at vandmængden i systemet er øget, og vi ved også at vandkvaliteten er forbedret, så der er et par positive forudsætninger for en løsning, der dur. Som politikere er vi også klar over, at når løsningerne ikke lige passer ind i den politiske dagsorden, så bliver de ofte skønnet til at  koster to og tre gange så meget. Lad os nu få fakta på bordet.

 Vi er fuldt ud opmærksomme på, at Tange Sø og Tangeværket har en bred naturmæssig – og kulturel værdi, som enkelte særinteresser ikke bør have patent på. Derfor mener vi også, at sagen bør have en bred politisk interesse. I øvrigt tager vi gerne imod invitationen til en rundtur. Vi kunne foreslå, at der også blev inviteret en sagkyndig fra f. eks. DTU Aqua, så vi alle havde en mulighed for at blive opgraderet.