Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Silkeborg Radikale Venstre

Nyt byråd skal styrke den grønne omstilling

Af Preben L. F. Rasmussen, byrådskandidat for Alternativet og Johan Brødsgaard, byrådskandidat for Radikale Venstre

 

Byrådsarbejdet handler om samarbejde. I Alternativet og Radikale Venstre har vi forskellige holdninger på flere områder, men dem lader vi ligge for en stund. Der er nemlig én stor vigtig sag der skygger for meget andet. Nemlig klimasagen, og den er vi enige om. Der skal handling til – også i Silkeborg Kommune.

Derfor har vi med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål udvalgt de mål, der er mest relevante for den kommunalpolitiske dagsorden. Af de sytten verdensmål er en stor del om netop den grønne omstilling. 

Vi vil i byrådet arbejde for følgende:


  • Mere genbrug: Vores forbrug er en altoverskyggende faktor i miljøbelastningen af jorden. Vi skal derfor værne bedre om vores resurser. Herunder genanvende dem, så vidt muligt. Med den nye nationale plan for genbrug af husholdningsaffald, er vi langt. Silkeborg Kommune har faktisk sat mere ambitiøse mål end de fleste andre kommuner. Den indsats skal forsat udbygges.

  • Mere vedvarende energi: Silkeborg Kommune har længe været efter vores nabokommuner, hvad angår den grønne omstilling. I disse år sker heldigvis noget: solfangeranlæg i Silkeborg N, stort solcelleanlæg i Fårvang og kommunale busser på biogas. Vi vil videre. Vi ønsker os, at den kommunale bilpark, i takt med at den udskiftes, overgår til biler der kører på el/brint. Vi ønsker også, at lokalplaner åbner mulighed for etablering af solceller og el-ladestationer. 

  • Bæredygtige valg i kommunale institutioner: Silkeborg Kommunes daginstitutioner ligger højt hvad angår brugen af økologiske fødevarer. Nogle steder på mellem 80-90 %. Den udvikling ønsker vi yderligere udbredt i den kommunale sektor. Sunde fødevarer dyrket på økologisk vis (eller med lokal permakultur) – til gavn for mennesker såvel som jorden.


 

Dette er således tre pejlemærker for, hvad det politiske samarbejde mellem Alternativet og Radikale indebærer. Hvis flere partier kæmper sammen, så kan Silkeborg blive en grøn vinderkommune.