Høringssvar til skolestruktur i Silkeborg Kommune. | Silkeborg Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Silkeborg Radikale Venstre

Høringssvar til skolestruktur i Silkeborg Kommune.

Radikale Venstre har på sit bestyrelsesmøde den 1/10 – 2015 drøftet høringssvar til oplæg om den nye skolestruktur i Silkeborg Kommune.

  1. Baggrund.

Grunden til, at der nu skal tænkes i nye og drastiske ændringer, er, at børnetallet er faldet over de senest år fra ca. 1100 børn på årsbasis til ca. 800. Det betyder, at enkelte skoler ikke har elevgrundlag til et hel skole, og andre klasser mangler elever til at nå op på de 22-25 elever, som man anser for at være optimalt både økonomisk og pædagogisk. Desuden ønsker man at sikre sig veluddannede medarbejdere i alle skolens fag.

Løsningsforslaget går i sin enkelhed ud på, at Silkeborg Kommune ønsker at bevare alle skoler, og det kan gøres ved at samle flere små skoledistrikter i et stort for fleksibelt kunne placere elever i klasserne, så målene vedr. økonomi og faglighed kan nås.

  1. Dannelse og uddannelse.

Som forslaget lægges op er sikringen af linjefagsuddannede lærere vægtet højt. Det vil sige, at for at kunne sikre det, kan man blive nødt til at sende en lærer i f.eks. Natur og Teknik til en nabo skole for at læse nogle få timer i det fag. Det kunne let komme til at ligne en gæstelærerordning, hvor faget bliver afleveret med stor kompetence, men læreren må videre til det næste. Det alment dannende, hvor læreren har tid ud over lektionen sammen med eleverne, samtalen, synligheden opmærksomheden på elevernes trivsel og samspil med hinanden og skolen, kan gå tabt.

Radikale Venstre mener, at fokus på elevens alsidige personlig udvikling er særdeles vigtig og fokus på øget faglig hed ikke kan fortrænge dette mål.

  1. Familie og elever.

For de mindre elevers vedkommende vil det være yderst problematisk at forestille sig en placering uden for den nære skole. Trygheden gennem nærhed vægtes for de fleste langt højere end en højere fokus på fagligheden.

Det er sådan, at allerede nu bliver de ældre elever tilbudt skolegang ved en naboskole, som regel efter 6. årgang. Det kan der være rimelighed i på et tidspunkt, hvor eleverne også begynder at opsøge større fællesskaber uden for nærmiljøet.

Familien vil klart føle det som en belastning at skulle forholde sig til flere skoler, hvis man har flere børn. Man taber noget på fællesskabet med den øvrige forældregruppe. En åben og fortrolig erfaringsudveksling mellem forældrene vil blive vanskeliggjort. Hvordan holder vi fødselsdage. Hvordan er vores holdning til teenagernes fester? Hvordan skal vi forældre forholde os til mobning i klassen? Osv.

Et bekymringspunkt kunne desuden være den øgede skolebuskørsel, der uvægerligt vil følge med. Det er og har altid været en faktor, som har givet problemer og utryghed.

  1. Radikale Venstre mener, at de yngste elever skal sikres en skolegang i nærmiljøet.

   

Medarbejdernes arbejdsvilkår.

Radikale Venstre har tillid til at skoleledelsen vil tilrettelægge undervisningen på en måde, så ”gæstelærerordningen” vil blive så begrænset som muligt. Altså det, at en medarbejder må løse sine opgaver på flere forskellige arbejdspladser. Men uanset hvor meget skoleledelsen vil anstrenge sig, så vil der være et tab i forhold til bidraget til skolens kultur. Skolen er ikke kun fag – det er som tidlige nævnt et dannelsessted. En skoles kultur er mange ting, men det er også en stabil og tryg medarbejderstab, som er med i alle skolens aktiviteter.

Radikale Venstre vil opfordre stærkt til at medarbejderne er tilknyttet en fast arbejdsplads i videst muligt omfang.

  1. Skolebestyrelsen.

Vi må gå ud fra at hvert skoledistrikt har en skolebestyrelse. Det vil betyde færre medlemmer i skolebestyrelsen og med et ansvarsområde, som vil blive mere kompleks, da det vil omfatte flere skoler af varieret størrelse og indhold. Den umiddelbare vurdering af dette må være at bestyrelsen kommer længere væk fra de lokale forhold og får en mere overordnet og måske politisk sammensætning. Igen må vi vurdere, at det bliver en svækkelse af skolens kultur og dermed det generelle dannelsesaspekt. 

Radikale Venstre støtter bestræbelserne på at sikre det nære demokrati i Silkeborg Kommune. Derfor er det bekymrende, at vi med den nye skolestruktur kan komme til at svække den lokale skolebestyrelse.

  1. Ledelse og forvaltningen.

Den lokale skoleleder rykkes et trin op og får ansvaret for flere skoler. Det betyder et mere overordnet ansvar, hvorved kontakten med børnene, forældrene og medarbejderne rykker et skridt væk. Det er vigtigt, at skolelederen kan tage den daglige temperatur på skolens hverdag og ikke kun ved jævnlige besøg på den enkelte skole. Det kunne overlades til en daglig afdelingsleder, som rapporterer til skolelederen, men er det godt nok? Det kunne ligene en forvaltningsenhed, der rykker ud i distriktet.

Derfor kunne det være en seriøs overvejelse, om det ikke var tiden, hvor vi samtidigt skulle nedlægge større dele af forvaltningen på rådhuset, ellers får vi bare et led mere. Man kunne i det mindste spørge, hvad der ville ske, hvis man nedlagde væsentlige dele af forvaltningen? Formentlig ville resultatet ikke blive meget anderledes.

Radikale Venstre ønsker en lokal ledelse, der kan handle i situationen, og som har en god kontakt med hele skolens opgave.

  1. Opsummering.

En opsummering vil indeholde en bekræftelse af at vi får sikret en faglighed med en bedre udnyttelse af de linjefagsuddannede medarbejdere. Økonomien vil blive forbedret med en klassestørrelse på 22-23 elever og ikke mindst, som lovet i valgkampen vil man kunne undgå at lukke skoler, som ikke har grundlaget.

  Spørgsmålet er så om de opregnede problemstillinger er for dyr en pris at betale for at opnå de ønskede mål. Bl.a. kunne man overveje om det er rimeligt at fordele ulemperne ud på alle skoler for at redde nogle få mindre skolers eksistens.